Som bilejer i Danmark er der mange afgifter at forholde sig til. Når man først køber bilen, er prisen dybt præget af registreringsafgiften. Når den er købt, skal man også betale periodiske afgifter for at eje den.
Har du en dieselbil (eller er du en af de få med en gasdrevet bil), skal du udover de almindelige periodiske afgifter også forholde dig til udligningsafgiften. Hvis du ikke er helt sikker på, præcist hvad udligningsafgiften er for noget, hvad taksterne er, og hvem der helt præcis skal betale det, er du kommet til det helt rette sted.
I dette blogindlæg tager vi turen hele vejen rundt om begrebet udligningsafgift, så du ved alt, der er værd at vide om denne periodiske afgift til diesel- og gasbiler.
Hvad er udligningsafgift?
Udligningsafgiften er en halvårlig afgift på dieselbiler og de få gasdrevne biler, der er i Danmark. Afgiften er et tillæg til de øvrige afgifter (vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift), som har til formål at udligne de prisforskelle, der er mellem benzin og diesel.
Når du står nede ved din lokale benzintank, har du nok lagt mærke til, at diesel altid er en smule billigere end benzinen. Udligningsafgiften er sat i verden for at udligne den forskel, der er ved standeren, så dieselbil-ejere betaler for deres CO2-udledning på samme måde som bilejere med en almindelig benzinbil.
Ligesom med de andre periodiske afgifter, afhænger udligningsafgiften af, hvor mange kilometer din dieselbil kører på literen. Hvad du helt præcist skal betale for din dieselbil, kan du se i vores skema længere nede i blogindlægget.
Hvor ofte betales udligningsafgift?
Udligningsafgiften er som nævnt en periodisk afgift på linje med vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift. Det betyder, at den skal betales på halvårlig basis.
Du betaler i januar, når året starter, og så betaler du igen i juli, når vi er halvvejs gennem året.
Hvad koster udligningsafgift?
Udligningsafgift beregnes ligesom de andre periodiske afgifter ud fra, hvor miljøvenlig din bil er. Hvad du skal betale i udligningsafgift, afhænger altså af, hvilken bil du har. Men for at gøre det lidt mere kompliceret handler det også om, hvornår køretøjet første gang er indregistreret.
Her er der tre forskellige scenarier:
- Dieseldrevne personbiler registreret i Danmark første gang før den 3. oktober 2017
- Dieseldrevne biler registreret i Danmark første gang den 3. oktober 2017 eller efter, men senest den 30 juni 2021.
- Alle person- og varebiler og udligningsafgift for dieseldrevne biler registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere.
Scenarie 1 og 2 har det tilfælles, at de vurderer din bils miljøvenlighed på, hvor mange kilometer den kører på literen. Til gengæld er satserne ikke ens.
Hvor den bedste og billigste kategori i scenarie 1 tilskriver, at du skal betale 160 kr. i udligningsafgift, hvis din dieselbil kører minimum 32,1 km/l, skal du i scenarie 2 have en bil, der kører minimum 56,3 km/l for at have samme takst på 160 kr.
Så selvom vurderingen bliver lavet ud fra samme parameter (km/l), er kravene altså væsentligt skærpet.
I scenarie 3 ændrer tingene sig dog lidt. Her vurderes din dieselbil nemlig ikke længere på, hvor langt den kører på literen. I stedet vurderes den på, hvor mange gram CO2 den udleder per kilometer. Altså en mere direkte vurdering af den miljøpåvirkning din bil har.
Du kan se de specifikke takster på alle tre scenarier lige herunder:
Dieselbiler registreret i Danmark før 3. oktober 2017 | |
Kilometer pr. liter | Udligningsafgift 2024 |
Mindst 31,1 | 160 |
28,1-31,2 | 740 |
25,0-28,1 | 1.320 |
22,5 – 25,0 | 1.420 |
20,5 – 22,5 | 1.570 |
18,8 – 20,5 | 1.690 |
17,3 – 18,8 | 1.820 |
16,1 – 17,3 | 1.960 |
15,0 – 16,1 | 2.100 |
14,1 – 15,0 | 2.260 |
13,2 – 14,1 | 2.400 |
12,5 – 13,2 | 2.560 |
11,9 – 12,5 | 2.680 |
10,2 – 11,3 | 2.810 |
9,4 – 10,2 | 3.110 |
8,7 – 9,4 | 3.370 |
8,1 – 8,7 | 3.630 |
7,5 – 8,1 | 3.950 |
7,0 – 7,5 | 4.180 |
6,6 – 7,0 | 4.440 |
6,2 – 6,6 | 4.770 |
5,9 – 6,2 | 5.020 |
5,6 – 5,9 | 5.290 |
5,4 – 5,6 | 5.600 |
5,1 – 5,4 | 5.880 |
under 5,4 | 6.240 |
under 5,1 | 6.530 |
Dieselbiler registreret i Danmark efter d. 3 oktober 2017 eller efter, men senest den 30 juni 2021. | |
Kilometer pr. liter | Udligningsafgift 2024 |
Mindst 56,3 | 160 |
28,1-31,2 | 740 |
25,0-28,1 | 1.320 |
22,5 – 25,0 | 1.420 |
20,5 – 22,5 | 1.570 |
18,8-20,5 | 1.690 |
17,3 – 18,8 | 1.820 |
16,1 – 17,3 | 1.960 |
15,0 – 16,1 | 2.100 |
14,1 – 15,0 | 2.260 |
13,2 – 14,1 | 2.400 |
12,5 – 13,2 | 2.560 |
11,9 – 12,5 | 2.680 |
10,2 – 11,3 | 2.810 |
9,4 – 10,2 | 3.110 |
8,7 – 9,4 | 3.370 |
8,1 – 8,7 | 3.360 |
7,5 – 8,1 | 3.950 |
7,0 – 7,5 | 4.180 |
6,6 – 7,0 | 4.440 |
6,2 – 6,6 | 4.770 |
5,9 – 6,2 | 5.020 |
5,6 – 5,9 | 5.290 |
5,4 – 5,6 | 5.600 |
5,1 – 5,4 | 5.880 |
under 5,1 | 6.250 |
Under 5,1 | 6.530 |
Dieselbiler registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere. | |
Gram CO2 udledt pr. kilometer | Udligningsafgift 2024 |
Maksimalt 58 | 160 |
58 – 65 | 160 |
65,1 – 73 | 160 |
73,1 – 80 | 160 |
80,1 – 87 | 160 |
87,1 – 102 | 160 |
102,1 – 116 | 740 |
116,1 – 131 | 1.320 |
131,1 – 145 | 1.420 |
145,1 – 160 | 1.570 |
160,1 – 174 | 1.690 |
174,1 – 189 | 1.820 |
189,1 – 203 | 1.960 |
203,1 – 218 | 2.100 |
218,1 – 232 | 2.260 |
232,1 – 246 | 2.400 |
246,1 – 262 | 2.560 |
262,1 – 277 | 2.680 |
277,1 – 290 | 2.810 |
290,1 – 319 | 3.110 |
319,1 – 350 | 3.370 |
350,1 – 377 | 3.630 |
377,1 – 409 | 3.950 |
409,1 – 433 | 4.180 |
433,1 – 461 | 4.440 |
461,1 – 492 | 4.770 |
492,1 – 519 | 5.020 |
519,1 – 548 | 5.290 |
548,1 – 581 | 5.600 |
581,1 – 605 | 5.880 |
605,1 – 645 | 6.240 |
Over 645 | 6.530 |
Hvor meget skal jeg betale i afgifter for min bil?
Udligningsafgiften er som tidligere nævnt en afgift, som kommer oveni nogle af de andre periodiske afgifter. Det er altså ikke den eneste afgift, du skal betale som ejeren af en dieselbil. Hvis du gerne vil have det komplette overblik over, hvor meget du skal betale i afgifter for din bil alt i alt, har skat.dk en praktisk beregner, som giver dig et præcist overblik.
Beregn, hvor meget du skal betale i afgifter
For at bruge denne funktion skal du indtaste bilens registreringsdato og nogle tekniske detaljer, såsom vægt, brændstofforbrug eller CO2-udledning – alt afhængigt af hvilken type ejerafgift, der gælder for køretøjet.
Er der nogle detaljer, du ikke kender til, kan du altid finde dem på Motorregistret.